Ph.d. afhandling om hypnose

25. juli 2009

Et nyt ph.d. projekt, der netop er blevet forsvaret på Tandlægehøjskolen i Århus, viser at hypnose kan lindre kroniske ansigtssmerter.Randi Abrahamsen

Randi Abrahamsen, der har udarbejdet projektet, "Effect of hypnosis on persistent orofacial pain - in neurobiological perspective" omfatter kontrollerede kliniske forsøg med forskellige typer af kroniske ansigtssmerter. Patienterne fik enten behandling med hypnose eller afslapning som kontrol. I hypnosegruppen oplevede 80% af patienterne en betydelig smertelindring, mens halvdelen af patienterne i kontrolgruppen slet ingen effekt havde.

Yderligere undersøgelser ved hjælp af hjerneskanninger viste, at patienter med kroniske ansigtssmerter var i stand til at ændre og reducere aktiviteten i hjernens smerteområder under hypnose.

Randi Abrahamsen har foruden sin tandlægeuddannelse, interesseret sig for hypnose siden 1986. Senest har hun i 2002 færdiggjort en 2-årig uddannelse i smerte og hypnose hos Svensk forening for klinisk og eksperimentel hypnose. Randi Abrahamsen har gennem årene været forfatter eller medforfatter til en række internationale videnskabelige artikler om hypnose i forbindelse med sin forskning.

Kilde: Politiken og Århus Universitet